Smålandshavet er centreret omkring en god oplevelse. For os betyder det, at arbejdsmiljø og arbejdsvilkår er højt prioriteret og at kvalitet er I centrum. Det gælder både i den service, vores medarbejdere leverer og i de faciliteter, du kan forvente at opleve som gæst og arrangør.
Du møder personale, der har lyst og kvalifikationer til at servicere og betjene arrangører og gæster uanset opholdets karakter.
Det er vores filosofi, at du skal føle dig anerkendt og ordentligt behandlet på Smålandshavet.
Persondatapolitik
Her kan du læse vores persondatapolitik
Samfunds- og Miljøansvar
Vi er optaget af miljøet lokalt og globalt og vi påtager os samfundsansvar; Både når vi indgår aftaler med leverandører og når vi rekvirerer eksterne håndværekere.
Vi har ansat elever i restauranten og i driftsafdelingen og siger overvejende ja til erhvervspraktikophold såvel som samarbejde med uddannelsesinstitutioner i kommunen og i regionen.
I 2013 igangsatte vi madspildsprojekt som vores personale i restauranten efteruddannes til. Her trænes alle i at minimere madaffald til gavn for miljøet - og for din pris på ophold.
Vi er naturligvis optaget af at minimere CO2 udslip, og det ansvar efterlever vi ved ombygninger og renovering i det omfang økonomien tillader investeringer på kortere og især længere sigt.
F.eks. er svømmehallen ombygget i 2009, og indretning og drift planlagt efter de nyeste tekniske forskrifter, så opvarming og rensning af vand sker med et minimalt forbrug af energi og rensemidler.
20 m² solfangeranlæg opvarmer vandet fra 5° til 35° varmt vand.
Vi udskifter løbende energikilder til LED lys, og når vi ikke er fuld belagt over en periode skruer vi ned for varmen i hele værelsesblokke.
Ejerskab
Smålandshavet ejes og bruges af fagforbundet 3F. Det har en betydning i vores hverdag. Tillidsfolk fra mange forskellige danske og internationale arbejdspladser dygtiggør sig på kursus på Smålandshavet og de giver os dagligt feedback på vores arbejdsmiljøforhold og på personaleforhold. Det betyder blandt andet, vi lokalt er en eftertragtet arbejdsplads og det betyder for vores kunder og gæster, at de kan arrangere ophold på Smålandshavet med en "god smag i munden”.